Hedensted Vandværk

Overskrift:

Heden­sted Vandværk søger Driftsassistent

Dato:
23-08-2024
Billede:
Fuld tekst:

Er du klar til at blive en del af et velfungerende team hos Hedensted Vandværk, hvor vi servicerer ca. 4.400 forbrugere og distribuerer omkring 530.000 m³ vand årligt? Hedensted Vandværk er inde i en stabil udvikling. Det betyder, at vi har behov for en ny erfaren medarbejder, der kan hjælpe det eksisterende team med den daglige drift af vandværket.


Dine primære opgaver:

Med reference til driftslederen vil du få en central rolle i vores drift, herunder:

-          Fejlfinding og renovering af vores systemer

-          Udbygning af vores ledningsnetværk

-          Deltagelse i den lovpligtige kontrol og udskiftning af vandmålere

Du skal også være indstillet på at indgå i den daglige vagtordning, hvilket betyder, at du vil have vagt hver fjerde weekend samt hver tredje uge.


Vi søger dig, der:

-          Har en håndværksmæssig baggrund, fx som smed eller rørlægger, 

           og gerne svejsepas til PE-rør – eller villig til at tage det.

-          Er service- og kundeorienteret, da en stor del af arbejdet foregår 

           ude hos vores forbrugere og andelshavere.

-          Kan planlægge og udføre opgaver selvstændigt, men også arbejde

           tæt sammen med kolleger og leverandører.

-          Har relevant erhvervserfaring og bor eller er villig til at bosætte dig

           inden for 30 minutters kørsel fra Hedensted Vandværk.


Hvad vi tilbyder:

-          Et selvstændigt job i et mindre, dynamisk team, hvor du har 

           stor indflydelse på din arbejdsdag.

-          Konkurrencedygtig løn med sundhedsforsikring.

-          De nødvendige arbejdsredskaber, inklusive gulpladebil, 

           tablet og mobiltelefon.


Tiltrædelse er snarest, men vi er indstillet på at vente på den rigtige.


Hvis du kan se dig selv i denne rolle, ser vi frem til at modtage din ansøgning senest fredag den 20. september 2024. Vi indkalder løbende til samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning.


Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte vores driftsleder, Jan Jensen, på 40 18 25 12.


Hedensted Vandværk

Årupvej 16 - 8722 Hedensted

www.hedvand.dk

hedvand@hedvand.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.