Hedensted Vandværk

Formandens beretning fra generalforsamling 2025

 

Tid:                Torsdag den 20. marts 2025 kl. 19:30

Sted:             Hedensted Sognegård, 8722 Hedensted


Formandsberetning for år 2024


2024 har været et begivenhedsrigt år for Hedensted Vandværk.


Et af årets store højdepunkter var markering af Jens Ole Knudsens 25-års jubilæum, som vi blev markeret ved en reception på Cafe Rindbæk, ved samme lejlighed gik Jens Ole også på efterløn.


Et andet højdepunkt var vores åbent hus-arrangement for at præsentere udvidelsen af Hedensted Vandværk. Det var en god mulighed for at vise både borgere og interessenter, hvordan vi arbejder med at sikre vandforsyningen for fremtiden. Det var en fantastisk dag, hvor der mødte rigtig mange frem, som også gerne ville have en rundvisning på vandværket.


Der er stadig travlhed for personalet på vandværket, og derfor har vi også ansat en ny driftsassistent, efter at Jens Ole gik på efterløn. Den 1. november 2024 er Niklas Holst Hansen startet som driftsassistent, Niklas er født og opvokset i Hedensted, så han kender området rigtig godt, og vi er meget glade for at have fået ham med på holdet.

Der bliver stadig lavet mange ny udstykninger til parcelhuse og lejeboliger. Det blev til 109 tilslutninger i 2024, derudover er der blevet lavet en større renovering på Løsningvej, udtagning af måler for kontrol og flere små sager som utæt stophaner, graveskader. Det kan også mærkes, at der er kommet mange lejeboliger, hvor vi står for afregning af vandforbruget og flytteafregning med lejerne for udlejer. I 2024 har der været 478 flytteafregninger, altså ca. 10 % af vores forbrugere som er flyttet.


Bestyrelsen har afholdt 6 møder, 2 fra bestyrelsen har deltaget i det årlige vandværksmøde, som arrangeres af Hedensted kommune i maj. Derudover har der været nogle møder med Hedensted Kommune om køb og salg af jord, for at sikre, at vi ikke bliver lukket inde for eventuelle nye udvidelser. Det er indtil videre blevet til, at vi har solgt lidt jord til dem for etablering af en cykelsti ud til Årupvej forbi vandværket.

Bestyrelsen har i 2024 arbejde med følgende fokus punkter.

·         Forsyningssikkerhed

·         IT-sikkerhed i for hold til NIS2 direktiv som er en EU-forordning som vi skal overholde.

·         Driftsikkerhed på vandværket og ved boringerne.

·         Opstart på borgerberedskab.


Der bliver i medierne stadig snakket meget om pesticider i drikkevand og beskyttelse af indvindingsområderne, og det fylder da også i arbejdet på vandværket. Men der har heldigvis ikke været noget i alle de prøver, som bliver taget ved forbrugerne, på kildepladser og på vandværket.

Vores takstblad er blevet godkendt af Hedensted Kommune uden bemærkninger, og det betyder, at vi trods generelle prisstigninger, holder priserne i 2025 uændrede i forhold til 2024.


Der er dog nogle små ændringer i takstbladet 2025, gebyr for flytteaftegning stiger fra 125,00kr. med moms til 250,00 kr. med moms, den forholdsvis høje regulering skyldes, at den ikke er blevet reguleret før, og ikke modsvarer de omkostninger der med det.

Der indføres også et indbetalingskortgebyr for forbrugere som ikke er tilmeldt Betalings Service på 48,75 kr. med moms, da der er kommet store prisstigninger på udsendelse af opkrævninger med post.

Vi ændrer også vores opkrævninger, så der fremover er en afregning efter målt forbrug og en ny aconto beregnet efter det faktiske forbrug 2 gange om året.

                                                                                        Uden moms.                     Med moms.

Fast afgift for 2,5m² måler                                                  150,00 kr.                         187,50 kr.

Fast afgift for boligenhed                                                    250,00 kr.                         312,50 kr.

Afregning pr. m³                                                                   5,00 kr.                             6,25 kr.

Afgift til staten pr. m³                                                           6,37 kr.                             7,96 kr.

Pris i alt pr. m³                                                                   11,37 kr.                           14,21 kr.


Der er blevet solgt/afregnet vand i 2024 for 493.763m3 hvilket er 43.630m³ mere forhold til 2023, den store stigning skyldes ikke, at forbrugerne generelt er begyndt med at bruge mere vand, men at Meelunie GPI er kommet i gang med deres produktion og forventer at bruge ca. 72.000m³ om året.

I samme periode er der blevet udpumpet 524.956m³, det er stigning på 42.783 m3. i forhold til 2023.

Dette giver et vandspild på knap 6%, vandspildet består af skyllevand, det samlede ledningstab, og vandet som bruges ved brandhanerne m.m.


I kan altid som forbrugere gå ind på vores hjemmeside www.hedvand.dk og finde yderligere oplysninger om vandværket.


Jeg vil slutte med at takke mine kollegaer i bestyrelsen for samarbejdet, og på bestyrelsens vegne sige tak til vores medarbejdere for den gode indsats som I udfører hver dag.


Hedensted Vandværk

Heinrich Laursen


Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.